Antihelt. I det afsluttende bind af Fremtidens araber kæmper Riad med kunsten, kvinderne og kroppen.
Taberen tager det hele
Putain de merde! Undskyld mit franske, men det er svært at skjule sindsbevægelsen over, at Riad Sattoufs helt igennem fortrinlige fortælling om sin fransk-syriske opvækst er kommet til vejs ende.
Sattouf har ikke sat en finger forkert i denne mesterlige autofiktive beretning om et almindeligt menneskes ualmindelige udfordringer. Siden det første hæfte så dagens lys i 2014 og frem til det afsluttende punktum i sjette hæfte, har L’Arabe du futur solgt i mere end tre millioner eksemplarer, og anmeldelserne såvel i hosstående spalter som i internationale aviser og tidsskrifter har været overstrømmende.
Del: