Marianne Stidsen, Lektor ved Københavns ­Universitet, Dronningensvej 6, 5.tv., 2000 Frederiksberg

Dette er ikke endnu et indlæg om de pikante stridigheder i Det Svenske Akademi, endsige om skjorte­bluser eller håndtasker eller hårknolde – eller dubiøse advokatundersøgelser for den sags skyld. Det er i stedet et forsøg på at fortolke og forstå den strid, der foregår omkring Det Svenske Akademi lige nu. Striden handler nemlig ikke kun om Akademiet, og den er ikke kun en storslået omgang kendisunderholdning for blaserte sjæle. Den er også et, endda ret uhyggeligt, eksempel på det skred, der foregår i de vestlige – ikke mindst de skandinaviske – demokratier i øjeblikket.