Illumineret. I manisk tempo tager en inspireret Bob Dylan i en ny bog 66 væsensforskellige sange under intens behandling og sætter i processen eksistensens grundvilkår under lup.

Storhed og dårskab

Great Googa Mooga! I betragtning af den heftige energi, der forefindes i Den moderne sang, kan det undre, at ophavsmanden Bob Dylan er et stykke over 80, for hold da op, fra bogsiderne står stikflammer, som sætter ild i såvel sjæl som intellekt.

Et sådant drive findes normalt kun hos mennesker halvt så gamle, hvis ikke yngre endnu, men her forefindes al den passion og nysgerrighed parret med holdninger, erfaring og viden, der ønskes kan, hvis man interesserer sig den mindste smule for sangskrivningens ædle kunst og eksistensens grundvilkår.

ubu232
er forfatter, digter, musikkritiker, foredragsholder, dj og sangskriver. Født 1956. Debuterede som digter i 1981, har siden skrevet 12 bøger, senest digtsamlingen "Personfølsomme oplysninger" om et kræftforløb. Derudover har Lynggaard udsendt flere cd'er med egen musik. Tilknyttet Dagbladet Information 1992-2017. Hver tirsdag er han sammen med kollegaen Henrik Queitsch vært på programmet "Rockhistorier" på heartbeats.dk.