En russisk klassiker. Anton Tjekhov skrev små sjove historier for at finansiere sit lægestudium. Da han var færdig med studiet, lagde han alle sine kræfter i en novelle. Den blev et mesterværk.
Steppens lys og lyde
Jegorusjka skal ud på sit livs første rejse. Han er ni år og har ingen far, men en mor, der synes, det er på tide, at han begynder i skole, og som derfor sender ham fra den lille distriktsby N i det sydlige Rusland ind til en større distriktsby, hvor han vil kunne bo hos en af moderens veninder og gå på det lokale gymnasium.
Så enkelt og ligetil begynder Anton Tjekhovs novelle »Steppen«. Han skrev den som 28-årig i foråret 1888, fik den trykt i et tidsskrift i Skt. Petersborg og fik faktisk straks al den anerkendelse af de russiske kritikere, som han fortjente. Tjekhov, der hidtil havde været kendt som en arbejdsom ung læge, der skrev små sjove historier til litterære tidsskrifter, blev fra nu af betragtet som en af zarrigets progressive forfattere.
Del: