Funktioner. Mennesker med handicap har til alle tider optrådt i litteraturen, men noget er ved at forandre sig: De vil ikke længere nøjes med at være skumle skurke, sølle stakler eller bifigurer. Nu bliver de hovedpersoner med agens og egen stemme.

Stækkede vinger

»Jeg har treogtyve kromosompar i hver celle. Kromosomerne i hvert par er lige lange, bortset fra i det fjerde. Her er det ene kromosom en lillebitte smule kortere end det andet. Derfor kan jeg ikke rejse mig og forsvinde ud af denne tekst.«

Passagen stammer fra Thorvald Steens autofiktive Det hvide badehus (2017). Både fortælleren og forfatteren har progressiv muskeldystrofi, hvorfor de begge sidder i kørestol. Fastgørelsen giver dem en følelse af skam, men også en insisterende vilje, der går igen i den selvstændige opfølger, Det siste fotografiet (2019, ikke oversat til dansk).

ssre
(født 1993) er uddannet i Journalistik og Dansk fra Roskilde Universitet og skriver om mennesker, især hvordan skønlitteratur kan kaste lys over os.