Manierede festaber. Tjekket inklusiv murstensantologi med alle avantgardernes højtråbende manifester løber over med prægtige injurier og kukkede visioner.
Skudhullet under udråbstegnet
Mikkel Bolt (red.): Avantgardemanifester. Oversættelser ved Carsten Juhl, Morten Visby, Harald Hartvig Jepsen, Kasper Nefer Olsen og Otto Jul Pedersen. 480 sider. 349,95 kr. Klim.
Som inkarneret manifestelsker har den lige så liflige som stressende læsning af Mikkel Bolts generøst bugnende antologi Avantgardemanifester bekræftet mig i det ukontroversielle synspunkt, at den allerbedste avantgardemanifestskribent af dem alle er og bliver den rumænsk-franske dadaist Tristan Tzara – foruden indehaveren af det bedste avantgardemanifestskribentnavn og bare avantgardistnavn og vel faktisk bare navn overhovedet.
Del: