Skak

I 1884 gav amerikanske Joseph Ney Babson skakverdenen følgende udfordring: Komponer en opgave med temaet, at sort forsvarer sig ved at forvandle en bonde til henholdsvis en dronning, tårn, løber eller springer, og i hvert tilfælde er løsningen, at hvid forvandler egen bonde til tilsvarende brik. Babson døde i 1929 uden at have udbetalt de 20 dollar, han udsatte i præmie, og i 1934 udtalte den anerkendte skakkomponist og slutspilsekspert André Chéron, at Babsons udfordring aldrig ville blive løst.

I 1960 tog franske Pierre Drumare udfordringen op og afsatte fire timer dagligt over det næste år for at komponere en opgave, men uden held. Passionen fortsatte i årene der kom, men i 1982 opgav han endeligt og konkluderede, at det var springerforvandlingen, der var problemet. De andre brikker er langdistancebrikker og kan naturligt interagere, men netop ikke springeren. Blot få måneder senere publicerede et russisk skakopgavemagasin en opgave af en ukendt 26-årig fodboldtræner(!) fra Kazan under overskriften: »!!!Babsons opgave løst?« Opgaven medførte ophedet diskussion om en teknikalitet, men frem for at tage del i denne svarede Leonid Yarosh elegant med at sende endnu en opgave, denne gang helt uden for diskussion: