Grønlandshistorie. H.J. Rink begyndte sin tid i Grønland som eventyrsøgende videnskabsmand, men det er sporene fra hans virke som embedsmand, der stadig kan ses.
Skæbneøen
Var danskerne en gave eller en plage for Grønland? Udnyttede missionærerne og kolonisterne grønlænderne til egen vinding og frelse, eller hjalp de Grønland ind i det moderne, som de nu havde forstand og hjerte til? Det endelige svar findes næppe, men jagten på afklaring er intens. Tænk blot på Kim Leines og Iben Mondrups forfatterskaber eller på grønlændernes trang til at granske fortiden.
Rigsfællesskabet har tårnhøj prioritet for tiden, så 680 sider om, hvad der foregik i 1800-tallet, da det hele konsolideredes, er ikke én for meget. Især ikke, når de som i Grønland blev hans skæbne. Om H.J. Rink og hans tid er stramt tøjlede og veloplagte. Journalisten Pia Rink fastholder, at hendes slægtskab (niece i fjerde led) med hovedpersonen, Hinrich Johannes Rink, ikke har været drivende for hendes monumentale rune over ham, men man funderer over, hvor pokker hun så har fundet råstyrken til denne seje minedrift i hans bjerge af breve, indberetninger, bøger og artikler.
Del: