The New York Times sammenlignede for nogle år siden Katrine Engberg med den tidlige Jo Nesbø. Nu forstår vi hvorfor. I Tandfeen har hun nemlig skruet op for den brutale ekspressionisme, som gjorde hans krimier så dragende, før de degenererede i overgearet splatter og banal psykologisering. 

Men hvor han makrodoserer, så mikrodoserer hun, og Tandfeen sammenvæver elegant fire spor, tre temaer, to hovedpersoner og én savnet kvinde.