Essay. Norske Erika Fatland, som blandt andet har fulgt Ruslands grænse fra Nordkorea til Nordnorge, undrer sig over, hvorfor der er så få kendte kvindelige rejseforfattere.

Rumvæsen på rejsefod

Daunt Books på Marylebone High Street er ikke en boghandel, men en katedral. Fornemme egetræsreoler fylder væggene og galleriet fra gulv til loft i det smalle, men vidunderligt lange midtskib. Det spidse glastag slipper tilpas meget lys ind, og det store, buede vindue i den ene ende forstærker indtrykket af ophøjethed. Mens selve katedralrummet er viet vores europæiske broderfolk, er krypten helliget fjernere himmelstrøg: Himalaya, Sahara, Stillehavsøerne …

For en rejsebogsforfatter er et besøg hos Daunt Books lige så opløftende, som det er nedslående. Var der nogen, som hviskede, at rejsebogen er død? Nej, den lever åbenbart i bedste velgående, ja, den lever så godt, at alle idéerne lader til at være brugt allerede. Vandre på langs af Afrika? Gammelt nyt. Cykle verden rundt? Gab. Giv en bog titlen Grænsen. Temmelig dårlig idé. Grænsen må være verdens almindeligste titel.

Andre læser også