Rekyl bonner ud

Det vildest ensomme og ensomt vildeste sproglige talent i dansk litteratur er måske nok Henrik Kabell, der siden 2014 har udgivet ni bøger, de to på småforlagene Escho og Kronstork, resten på eget forlag på egen e-mailadresse; de sidste landsdækkende anmeldelser, han har fået, er en i Jyllands-Posten for bog nr. fire, eks helix, og to i Berlingske og Weekendavisen (+ Bukdahls Bet-nominering) for bog nr. to, Af by, af rød. Det er uretfærdigt sølle i forhold til bøgernes høje, udknaldede kvalitet og ambition og i forhold til, hvad der ellers (stadigvæk) anmeldes af poesi.

To af de komplet uanmeldte bøger, nr. tre, Hængsler, og nr. seks, Pupil den chip, kører et heftigt bølgende system ud fra gentagelsesmoduler og Fibonacci-tal; hvor sindssygt meget skønnere klinger dette lille stykke fra nr. seks ikke end noget som helst 80er-digter-digt – hvad meningen angår, har den for længst forladt den stolt brændende bygning: