Det er et imponerende forarbejde, der ligger bag Jesper Wung-Sungs exofiktive roman om drengen Hans Christian, der senere skulle blive til den enestående eventyrdigter H.C. Andersen. 

Mest oplagt ligger det selvbiografiske eventyr om Den grimme ælling og ånder bag fortællingen, men især har Wung-Sung lænet sig op ad H.C. Andersens to romaner, Improvisatoren og Kun en spillemand. De mærkelige og monstrøse romaner udkom med kun to års mellemrum i henholdsvis 1835 og 1837 og omhandlede forfatteren selv og hans noget pinagtige længsel efter anerkendelse. Men romanerne viste også, hvilken original han var, og hvordan han sprængte alle æstetiske kategorier, og hvorfor han ikke mindst som person er fascinerende stof.