Plakatfuld historie

Valgplakater kan være fantastiske historiske kilder. De kan have den særlige kvalitet, at de kan genfremkalde stemninger, som er umulige at få frem gennem traditionelle skriftlige kilder. Gode plakater har nemlig skåret argumenter helt ind til benet, sat retorikken på spidsen eller været overdrevet æstetiske og suggestive i forhold til bekymringerne og håbene. Man må ikke undre sig over, hvad en valgplakat vil sige. Den skal fange blikket og skal kunne afkodes med det samme. Skal man til at gruble over budskabet, er det en dårlig plakat.

Masseproducerede plakater fik deres gennembrud i Europa, da litografiteknikken muliggjorde billige, farverige plakater. De blev først brugt til forlystelses- og produkt­reklamer. Omkring 1875 blev de første valg­plakater trykt i Frankrig, og i takt med at flere lande fik demokrati, blev valgplakaten et afgørende kommunikationsmiddel. Da den kommende dansk-tyske grænse i februar og marts 1920 skulle fastlægges ved to afstemninger, spillede de en afgørende rolle. Her blev alle kræfter sat ind på at skabe en række moderne, fængende plakater. Cirka 50 stykker med alskens motiver og referencer blev sat i masseproduktion på begge sider af den tysk-danske grænsestrid.