Iben Mondrup: Vi er brødre. 550 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Udenpå ligner Iben Mondrups nye, i længden – 550 sider! – ærgerligt og uhjælpeligt uinciterende roman Vi er brødre til forveksling en roman fra de 1950ere, som cirka halvdelen af den udspiller sig i: de to drenge i løb på en havn i solnedgangens skær, de mørkerøde og mørkegrønne farver og selve tegnestilen, ved Alette Bertelsen, der minder slående om 1950er-coverartisten par excellence, Des Asmussen.