Litteraturtosser. På Island er litteratur og ordkunst en folkesport. Fornøjelig og lærd bog fortæller, hvordan det er gået til.
På jagt i det islandske skatkammer
Erik Skyum-Nielsen: Islands litterære mirakel. 253 sider. 249,95 kr. Informations Forlag.
Det er en gammel nyhed, at islændingene lider af lykkelig kærlighed til litteraturen. Det kan godtgøres kunstnerisk, men også bevises statistisk, eftersom Island har verdens største antal boghandler per indbygger, verdens mest intensive import og oversættelse af udenlandsk litteratur og uden sammenligning er den plet på landkortet, hvor den største procentdel af befolkningen skriver bøger.
Del: