Kan man stole på en mangemilliardær? Hvad betyder vulgær rigdom for et menneskes moral – og for en nations?

Det lyder som spørgsmål i en aktuel debatbog om de sociologiske dybder i det norske Epstein-mareridt, men dette handler hverken om kronprinsessen, topdiplomaten eller den tidligere statsminister. Mette-Marit, Terje Rød-Larsen og Thorbjørn Jagland kunne dog meget vel have været med i persongalleriet i Jan Kjærstads Valgdage, som udborer oliemilliardernes vrangside.