Begivenhed. Tre kritikere slipper godt fra at skrive ikke-lineær litteraturhistorie med fokus på litteraturens hændelseskarakter.

Øjenhøjde­overblikket

En litteratur lever ved at sætte problemer under debat. Jeg kom til at tænke på dette gode, gamle diktum af Georg Brandes, da jeg læste 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019 af Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.

Ikke fordi de tre kritikere på Information aktivt bekender sig til Georg Brandes pointe fra 1872, men fordi de skønlitterære forfattere og litteraturen selv i disse år har en udpræget politisk bevidsthed og problemorientering. Jeg nævner i flæng: identiteten og borgerbegrebet, krigene og demokratiet, velfærdsstaten, udkanten, landbruget, postkolonialisme, transnationale identiteter, integration (og mangel på samme), Muhammed-krise og danskhed, flygtningekrise, klimakrise, Anden Verdenskrig, psykisk sygdom, sorg og sammenbrud.

krot
(f. 1964) skriver litteraturkritik, kommentarer og journalistik. Han har skrevet en række essaysamlinger om litteratur, kultur, politik, rejser m.m., blandt andet 'Kvinde på Dronning Louises Bro', 'Frisk fisk til inkaen', 'Den nøgne maskine', 'Soldatens år', 'Ord og handling', 'Det der var' og 'Flugten til Europa', 'Den druknede dreng' om flygtningekrisen som motiv i samtidslitteratur og kunst og senest 'Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur'. Desuden tilrettelægger og programvært på radioprogrammer og podcasts til DR P1 og P2.