I onsdags udsendte Moskva-afdelingen af den internationale forfatterorganisation PEN International en erklæring, som næppe var helt uden risiko:

»Vi, forfattere og journalister fra PEN Moskva, føler os taget som gidsler af de russiske myndigheders Ukraine-politik, og vi udtrykker vores dybeste bekymring over Ruslands anerkendelse af separatistområderne Lugansk og Donetsk som uafhængige stater og over den politik, der løsriver dele af det ukrainske territorium.«