Lyrikerne stirrede bare tomt frem for sig. Prosaisterne, som altid plaprede op, sagde til hinanden, at det her, mand, det her bliver svært. Poul Borum, rektor på Forfatterskolen frem til 1995, havde netop, som sædvanlig med lige dele gravalvorlig humor og hyggesadisme, stillet os den mest ondskabsfulde opgave, han kunne finde på.

»Skriv en tekst om en rose. Det er lige meget, hvilken genre I skriver den i. Og det er lige meget, hvad den handler om. Den kan være lang. Det kan bare være to linjer. Men den skal have én bestemt ting i centrum: en rose. Nå jo. Og så lige en ting mere. Den må gerne være o-ri-gi-nal. Det sidste kræver lidt arbejde. For rosen er det mest centrale motiv i den vestlige verdens digtning.«