Manden der opfandt fake news

Engang i midten af 1960erne var jeg i Stockholm for at interviewe den svenske landsfader Tage Erlander. Mens jeg ventede i Statsministeriet i Rosenbad, faldt jeg i bogsnak med hans unge statssekretær, the rising star Olof Palme. Han var øjensynligt en litterær grovæder og imponerede mig ved at fortælle, at han genlæste sine yndlingsbøger mindst hvert tiende år for at finde ud af, om ændringer i tidsånden havde ændret hans opfattelse af teksten. Kald det en privat litterær inkvisition, sagde han med et grin. Blandt de tilbagevendende bøger var George Orwells 1984.

I ORWELLS dystopi er vi i Oceanien, en af verdens tre supermagter, styret af den fjerne leder Big Brother. Det står hen, om nogen har mødt ham i levende live, men man ser hans kontrafej og fornemmer hans øjne, uanset hvor man færdes. Han er synonym med myndighederne, der ser alt, ved alt. Overalt er der mikrofoner og fintmærkende teleskærme. De kan ikke slukkes, og af frygt for at de også kan registrere tanker, bekender folk sig for en sikkerheds skyld til den statsautoriserede samfundslære om magtens autonomi. Efterhånden husker ingen, at livet kan være anderledes, og at personlige sym- og antipatier har eksisteret.