Kunstnersind. Teaterredaktør ved Berlingske Jakob Steen Olsen overflyver det danske teaterlandskab med udgangspunkt i 50 kunstnerskæbner.

Mandelgaven

Teaterredaktør ved Berlingske Jakob Steen Olsen har samlet 50 kunstnerskæbner i årets indlysende bittersødt serverede mandelgave Pige træd varsomt. Et skæbnesvulmende florilegium, hvor alle de berørte scenekunstnere skildres med kyndighed og empati, mens det mangehovedede uhyre, publikum, eller slet og ret »den offentlige mening« får den afgrundsdybe foragt at smage.

Det er et gnistrende og til tider tænderskærende værk, man sidder med og bliver smerteligt klogere på den menneskelige natur, dens vildskud og vildfarelser. Kapslet ind i kunstnersind, hvor smerterne har givet overflod, ikke for den udvalgte selv, men til kostelig spas eller vild tragik for de tørskoede billetkøbere, der nok ikke selv blev forundt skæbne eller talent.

peter.johannes
(f. 1941) Kulturskribent. Roman: Flugten til Ægypten. Gyldendal 1967. Eksamen: Cand. phil. i dansk. Københavns Universitet 1969. Instruktørlinje: Den danske Filmskole 1969-1971. Dansklærer: Nørre Gymnasium 1972-2002. Dramaturg: Rialto Teatret 1986-1989. Filmlærer: Krogerup Højskole 1987- 1991. Musik- og teateranmelder: Weekendavisen fra 1993.