Publicisme. Balladen om genudgivelsen af Norman Mailers »The White Negro« lyder som endnu et udslag af cancel culture og krænkelsespoliti. Men den virkelige historie handler om forlagsgiganter og litterær ensretning. Brev fra New York.
Mailer og monopolet
Norman Mailer var ikke kendt for at gå stille med dørene. Den Brooklyn-fødte amerikanske forfatter, som debuterede i 1948 med krigsromanen De nøgne og de døde, var livet igennem en polariserende skikkelse i kulturelle cirkler i USA, hvor han efterhånden blev mindre kendt for sine litterære bedrifter end for sine offentlige udskejelser og publicistiske cirkusnumre. Han var gift seks gange og fik ni børn. Han afskyede feminister og dyrkede et machoimage. Han drak for meget og kunne lide at slås.
I 1980 stod han i spidsen for en kampagne, der lykkedes med at få den drabsdømte forfatter Jack Abbott prøveløsladt, men blev stærkt kritiseret, da Abbott seks uger efter sin løsladelse myrdede en tjener i New York. 20 år forinden var Mailer selv tæt på at blive dømt for mord: I 1960 stak han kone nummer to, Adele Morales, med en pennekniv og slog hende næsten ihjel. Da Mailer i 1977 angiveligt slog forfatterrivalen Gore Vidal i gulvet til en privatfest på Manhattan, bemærkede Vidal tørt: »Nu har Norman igen svært ved at finde de rigtige ord.«
Del:


