I 1990erne var jeg ung. Jeg boede i England, i Brighton, hvor jeg læste historie på det lokale universitet. Der var fjernsyn om dagen, morgen-tv og EastEnders, og pommes frites til natmad. Virkelig mange timer ved en skrumlet word processor, halvt skrivemaskine og halvt computer, og nogle gange en af de mildeste Silk Cut-cigaretter.

Og så var der drenge og unge mænd. Jeg havde dem på hjernen, var totalt boy crazy, jagtede dem i virkeligheden og læste/slugte bøger om dem og af dem. Jeg var især optaget af Jack Kerouacs kærestes erindringer og de britiske vrede unge mænd Alan Sillitoe, John Osborne og Kingsley Amis. Jeg øvede Edinburgh-lydskrift hos Irvine Welsh og gonzo med Hunter S. Thompson.