Debutant. Nanna Wendt Sølvsteen har skrevet en lille roman om en stor families fortællinger, fortielser og fortrængninger.
Løgnen og lykken
I Hvorring, en (fiktiv) flække ved Vesterhavet, voksede seks søskende op i familien Brask. Moren var skolesekretær, faren embedsmand i kommunen, begge med kærlighed til kunsten – sønnerne er opkaldt efter kendte kunstnere, og døtrene efter kunstnernes muser og modeller – og en tårnhøj bevidsthed om, at det var noget ganske særligt at være en Brask. Tænk Kennedy-klanen på nordjysk.
Nu er alle børnene voksne og i vej med egne ægtefæller og afkom, men hvert andet år samles hele flokken til jul i det gamle hus. Sidste gang gik faren amok og hældte bitter galde ud over alle sine børn. Så fik han en styrtblødning og faldt død om på køkkengulvet. Nu er også moren død, og efternøleren Frida – fyrre år, skuespillercoach, gift og mor til to – har taget initiativ til det store rendezvous, hvor de seks skal genskabe det hele – med morens traditionsrige brunkager, risalamande og friskbagte kommenskringler juledag. Fra hvert sit hjørne bevæger de seks søskende plus deres familier sig mod Hvorring. Skabene knirker. Skeletterne rører på sig.
Del: