Anmeldelse. Ida Marie Hedes nye, pragtfulde roman opfinder den feministiske karnevalisme som en galsindigt sardonisk skriftfest.
Lille glimmerhætte amok
Det fedeste ved fedheden, som er en høj, høj fedhed, i Ida Marie Hedes nye roman, Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer, er bindstyrken: 322 sider! Hvilket jo er decideret krimibestsellerlængde. Der er og bliver ikke noget bedre end tromletyk smalhed! I min anmeldelse af Hedes forrige bog fra 2017 skrev jeg:
»Det værste ved smalle bøger, når de altså er gode, er deres bogstavelige smalhed, at de simpelthen er alt for korte. Således også Ida Marie Hedes gnistrende genreløse Bedårende, der lige præcis ikke er 150 sider kort, og som jeg gerne vil kritisere hårdt for ikke at være mindst 250 sider lang.«
Del: