Anmeldelse. Nikoline Werdelin er så håbløst, tårevædet indtaget i samtlige sin kollektivromans hovedpersoner, at prosaprofessionalismen bliver sjaskvåd.
Lemmingeaffekt
Der sidder på tegnefilmvis en engel på min ene skulder og en djævel på den anden, når jeg skal anmelde tegneserieskaber og dramatiker Nikoline Werdelins ubetvivleligt dygtige, lettere stressede, pænt tykke debutroman Hvordan man redder en lemming.
Englen, der er sig meget bevidst, at Werdelin for længst og fuldt fortjent er en nationalskat, takket være tegneserierne Café og Homo Metropolis, fremhæver akkurat dygtigheden, den præcist ramte, realistiske detaljerigdom, de overbevisende aflyttede replikker, den kærlige indlevelse i kollektivromanens fem hovedpersoner.
Del: