Udbrud. Hos københavnerkonditoriet La Glace er købmandsdigtet dødt og uappetitligt.
Lagkagelitteratur
Sportskagen fra La Glace er Danmarks mest kendte bagværk (hvis man ser bort fra frøsnapperen, brunsvigeren, tryksneglen, gåsebrystet …). Mindre kendt er det forsøg på litteratur, der gør sportskagen selskab.
En håndfuld af La Glaces kager akkompagneres nemlig på konditoriets hjemmeside af lumre digte, rejseskildringer eller farverige tekster fra det, der hævdes at være autentiske glade gæster. Om sportskagen: »Hvid og blød som min kvindes nøgne bryst, fed og lystigt bølgende.«
Bevares, alt bliver vammelt, når man bruger flødeskum som fugemasse.
Min farfar forlod Djursland i 1930erne til fordel for København. Hans søskendeflok levede et hårdt liv som børn af en husmandsenke. De spinkede og sparede, så min farfar kunne tage realeksamen og lægge landlivet bag sig. Det lykkedes. Med radioforretningen Reino Radio blev han en del af den nye middelklasse.
Salg kræver reklame, så han tog sig til at digte: »Nu er høsten i lo/ Tag til Reino.« Ikke stor kunst, men mere kunne man ikke forlange, realeksamen til trods. Alligevel gjorde slogandigte som dette middelklassetilværelsen mulig. Det var blåøjet, det var dårligt, det var helt almindelig købmandspraksis.
La Glace ligger som bekendt ikke i Djursland. Konditoriet er så ærkekøbenhavnsk, at kun turister besøger det. Digtene på hjemmesiden skal derfor fremstå som klassiske købmandsdigte, så La Glace ikke blot er endnu en anonym kulisse for påstået europæisk kultur, som det er tilfældet for Café Central i Wien, Café Niederegger i Lübeck og halvdelen af Paris.
Er købmandsdigtet dødt? Når La Glace bruger deres kunders digte som autenticitetsmarkør, virker det sådan. Noget andet har indtaget tronen: kundens hyldestdigt, og La Glace har allerede formået at gøre denne genre uappetitlig.
Opsøg i stedet Kebabistan på Istedgade. Gemt i hjørnet hænger »Ode til Kebabistan« af Jonas Melhim With: »Lam på lam på lam /Ja hvilken fryd /at lade livet for lyksalighedens spyd,« starter digtet med blodig Tom Kristensensk henrettelseslyrik.
Dystert, begejstret, tydeligvis skrevet af en flittig shawarmasluger. Digtet slutter med det næsten Reino-agtige »Åh Kebabistan/ Jeg mister min forstand.«
Ingen stor fanfare, intet mislykket litteraturforsøg. Dog stadig lummert: »Mærk det møre kød/ Din første kvindes skød.«
Del: