Sammen. Læseundersøgelserne er alarmerende, og politikere taler om en decideret læsekrise. Hvordan får vi de unge til at læse bøger? Ved at gøre det til en fælles aktivitet. 

Læs med Deres teenager

Vi har hørt det før: Store børn og unge læser for lidt, og det går ud over deres kompetencer og muligheder i livet.

Det virker intuitivt sandt, men præmissen er også lidt anstrengende. Dels fordi det især er de allerede læsekyndige børn, som bliver bedre og gladere af at læse i fritiden, dels fordi der er mange argumenter for at læse, også nogle, der ikke handler om kompetencer og fremtidige jobmuligheder.