Længselsstemmen fra Lesbos

Når det samme litterære værk oversættes flere gange, er det ifølge litteraturteoretikeren Matthew Reynolds, som når en lysstråle rammer en prisme og udspaltes i regnbuens farver. Alle farverne er indeholdt i det hvide lys: Prismen deler det blot op i en vifte af stråler, som fremhæver henholdsvis den røde, grønne og violette del af lysspektret. Sådan er det også med litteratur. At læse flere oversættelser af samme værk gør os klogere på de mange niveauer af lyd, leg og betydning, der lå sammenpakket i den oprindelige tekst. Værkets rigdom spaltes og synliggøres.

Det er derfor en gave for det danske publikum, at vi nu beriges med ikke kun én, men to nye oversættelser af den oldgræske lyriker Sapfo, for det lys, der skinner i Sapfos digte, er blandt de stærkeste i litteraturhistorien. Nu skinner det igennem et oversættelsesprisme, der består af Jeg er grønnere end græs ved Signe Andersen, Lene Carlskov og Mille Søndergaard og Roser fra Piería ved Rasmus Sevelsted. Desuden er en gendigtning ved Mette Moestrup bebudet til august 2021.