Realisme. Hvilke forventninger kan vi have til vores liv, og hvordan får vi et, der er meningsfuldt? Det får vi nu svaret på – igen.
Læbebjørnen Baloo som ledestjerne
For nogle år siden kom der et nyt begreb på markedet: kvartvejskrisen. Det handlede om, at mange unge ramte en form for eksistentiel betonklods som 25-årige, hvis de ikke på det tidspunkt havde passeret start tilstrækkeligt mange gange og var begyndt at opføre huse og måske også hoteller på tilværelsens udvidede Matador-bræt. Diagnosen var enkel: Alt for mange unge lider af alt for høje forventninger til sig selv, og det kan føre til mismod, depression og meningsløshed. Forældre og eksperter var bekymrede, og der blev udarbejdet rapporter og nedsat kommissioner, så alle dem, der ikke ligesom Peter Falktoft havde gennemført spillet som 27-årige og bare taget æresrunder lige siden, kunne få hjælp til et tåleligt liv.
Men det er ikke kun de unge, der kan have svært ved at finde balancen mellem forventninger, muligheder og nødvendigheder. Derfor bliver der ved med at udkomme bøger om emnet, og lige nu kan man få førstehjælp af to nyudgivelser med nøjagtig det samme budskab.
Del: