Kontroversen. »Jeg har altid forestillet mig Paradis som en form for bibliotek,« skrev Jorge Luis Borges. For den amerikanske bibliotekar Amanda Oliver var det snarere et helvede. Ni måneders arbejde på et offentligt bibliotek efterlod hende med symptomer på ptsd, og nu har hun skrevet en bog, der gør op med romantikken om læsningens hellige haller.
Lånerkort og overdoser
Et bibliotek, skrev den amerikanske forfatter Neil Gaiman i The Guardian i 2013, er et »sikkert sted, en nødhavn fra verden«. Forestillingen om biblioteket som et sted, hvor oversete børn og andre fortabte sjæle bliver reddet af den opmærksomme bibliotekar, er udbredt i populærkulturen, og også den amerikanske forfatter Amanda Oliver har romantiske minder om barndommens biblioteker. Men i dag mener hun, at forestillingen om biblioteket som fordybelsens tyste og hellige haller mest af alt er en fantasi.
I sin bog Overdue: Reckoning with the Public Library beretter hun om sin egen tid som biblioteker på et underbemidlet offentligt bibliotek i Washington D.C., ni måneder, der efterlod hende med symptomer på ptsd og fik hende til at droppe karrieren som bibliotekar. »Er jeg villig til at opgive min sjæl, min ånd og mit liv for det her?« spurgte hun sig selv ifølge et interview i Esquire. »I sidste ende var svaret nej.«
Del:
