Anmeldelse: Kampen om broderierne. Håndarbejde hænger nøje sammen med kvindekamp, national selvforståelse og arbejdsmarkedshistorie. To tekstilforskere har skrevet et smukt mesterværk om 100 års broderier i Danmark.

Kvinder skal ikke rende unyttige rundt i byen

Fra min oldefar har jeg arvet fine bøger, blandt andet en læderindbunden førsteudgave af Julie Sødrings erindringer, der udkom i 1894. Sødring var i 1800-tallet en stor skuespillerinde ved Det Kongelige Teater. Hun voksede op i det indre København i en skuespillerfamilie, og i bogen beskriver hun en aften omkring 1830, da hun som barn bliver taget med til selskab hos den jødiske familie Magnus. Mange broderi-, silke- og klædehandler i København er på det tidspunkt ejet af jødiske familier.

Hendes mor har sin strikkepose med over armen, de bliver varmt modtaget, og Sødring skriver: »Efter almindelig håndtrykken og 'god aften' kommer selskabet endelig til ro. Damerne ordner sig om bordet, fra hvis midte den store astrallampe spreder sit klare skin, og alle tager fat på håndarbejdet, mens passiaren går livligt.« Senere bliver damerne trakteret med syltetøj i skåle (ja, syltetøj uden tilbehør) og derpå aftensmad. Men først skal der altså håndarbejdes.