Kommentar. Fattige eller ej, det klæder ikke danske forfattere at stille op til et kulturbal arrangeret af Kongehuset.
Kulturel udjævning på Christiansborg
Fredag den 28. februar var en række af landets bedst kendte skuespillere, kokke, sportsfolk og musikere inviteret til Kongehusets aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot – en begivenhed af den art, jeg normalt læser om med en grimasse af foragt. Halvkendisser i instagramkjoler og outrerede habitter, hele masker af makeup og botox og læbeløft. Der er for meget fastelavn for voksne mennesker over det.
Alligevel fangede årets kulturbal min opmærksomhed. Det skyldtes, at flere fremtrædende forfattere ifølge gæstelisten var til stede, heriblandt Kaspar Colling Nielsen, Helle Helle, Merete Pryds Helle, Thomas Korsgaard og Mathilde Walter Clark.
Del: