Både forfattere, forlag og kritikere er efterhånden blevet bekendt med begrebet følsomhedslæsere; dem, der gennemgår især ældre børnelitteratur og fjerner ord og forældede skildringer, der i en nutidig kontekst kan opfattes som stødende, alt sammen i inklusionens og diversitetens hellige navne.

Forfatteren til Charlie og chokoladefabrikken, Roald Dahl, og James Bond-romanernes fader, Ian Fleming, er blandt dem, hvis værker er blevet taget op til revision i forbindelse med genudgivelser.