Kommentar. De velhavende og velgørende fonde bør købe det historiske palæ, som Københavns Bymuseum har forladt, og etablere ...
Københavns Litteraturhus, Vesterbrogade 59
Norske forfattere og forlagsfolk har ofte en fuldkommen ubegrundet lillebrorfølelse over for os her i Danmark. Jeg tror, at det skyldes noget så simpelt som vores geografiske placering på det europæiske kontinent. Ganske vist er vi kun en undselig polyp, men vi er fastlandsforbundne, og København har altid været porten mod syd.
Hver gang jeg møder norske kulturfolk, der ser op til København, takker jeg høfligt og beder dem om at gøre op med deres ubegrundede underlegenhed. Norge har, siger jeg, for det første en helt fantastisk samtidslitteratur, som andre lande halser efter. Dernæst har Norge mange flere litteraturfestivaler, en meget bedre indkøbsordning af litteratur til bibliotekerne og en tidsskriftstøtteordning, som gør, at man kan købe magasiner om kunst, kultur, filosofi og litteratur i enhver kiosk og boghandel – herhjemme udkommer tidsskrifter kun som trodshandlinger i kulturlivets marginalzoner.
Del:
