Apoetisk. Tomas Lagermand Lundmes pandemi-digte strander i en prosaisk strøm, der savner poetisk substans.
Knækprosa i coronaens tid
Med sin nye digtsamling Jeg må ikke begynde på noget forsøger Tomas Lagermand Lundme som flere andre forfattere i 2020 at bearbejde coronaens omkalfatring af dagligdagen.
Ligesom eksempelvis Caspar Erics Jeg vil ikke tilbage tilgår Lundme pandemierfaringerne i en umiddelbar, knækprosaisk form, der skildrer den let paradoksale følelse af radikalt opbrud og malende rutine, som de fleste kender fra coronahverdagen.
Del: