Der er gode grunde til, at altid nysgerrige Gladiator nu genudgiver den grønlandske billedkunstner og forfatter Hans Lynges bøger. Ikke mindst ønsket om at forstå inuitkulturen som andet end ulykkeligt primitiv eller særligt ædel. Til det formål egner få sig bedre end Lynge, der blev født i Nuuk i 1906, uddannede sig på det lokale seminarium i 1927, talte dunder mod dansk imperialisme, besøgte Sydeuropa og returnerede til Grønland, før han døde i Haderslev en julidag i 1988.

I erindringsværkerne Nûk (1978), Grønlands indre liv I (1981) og Grønlands indre liv II (1988), som Lynge skrev på både grønlandsk og dansk, forsøger forfatteren i glimt at indfange hovedstadens sjæl fra koloniseringens start i 1728 og 250 år frem, sin barndom i Nuuk under Første Verdenskrig samt ungdommen og de første voksenår på Grønlands Seminarium. Fælles for de tre værker, der alle er rigt illustreret af forfatterens egne tegninger, er bestræbelsen på at fremskrive en ny og anden historie end den autoritative danske – at give grønlænderne en egen stemme.