I årtier har vi i Danmark talt om problemet med genopdragelsesrejser. I den skrevne presse har man kunnet læse adskillige fortællinger om unge, der er blevet tvunget til deres forældres oprindelseslande. Her får de deres pas konfiskeret af et familiemedlem, og det, de tror er et kortvarigt ophold, ender med at vare måneder og nogle gange år. I 2018 udgav Zeinab Mosawi bogen Himlen over min fars tag om at blive sendt til Irak, hvor hun oplevede tæsk og ydmygelser. Årsagen til Mosawis genopdragelsesrejse er den samme som i alle andre tilfælde. De unge er blevet »for danske«.

Man kender derfor temaet i Genopdragelsen – En dokumentarisk beretning, der er skrevet af Information-journalisterne Anton Geist, Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsen. Den fortæller historien om Samia, der som 17-årig sendes til sin fars landsby i Pakistan, hvor hun ender med at være i over syv år. Forud er gået flere års konflikter med hendes far, der er ude af stand til at forstå, hvorfor hans teenagedatter ikke ønsker at leve op til det traditionelle pakistanske kvindeideal, der er det eneste, han forstår.