Militærhistorie. Antologi om Sirius' historie er usædvanlig smuk, men fortæller ikke meget om, hvad slædepatruljen konkret har foretaget sig.
Indlandsisens skrappe drenge
Har Danmark taget Grønlands sikkerhed tilstrækkeligt alvorligt? Spørger vi den amerikanske regering, er svaret et brølende nej, og derfor ønsker USA som bekendt at overtage kontrollen med det store land i nord. En dugfrisk antologi om Siriuspatruljens historie giver imidlertid et noget andet svar.
Her forklarer chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, nemlig, at Siriuspatruljen er en specialstyrke, som Forsvaret kan være – og er – stolt over; en eliteenhed, »vores NATO-partnere kan lære af«. Generalen omtaler ikke den amerikanske regering, og hvorfor skulle han også det? Budskabet er lige så tydeligt, som krystal er klart: Med Siriuspatruljen har Forsvaret overvåget og håndhævet Danmarks suverænitet i Nordøstgrønland siden 1950, og dermed er det også mere end antydet, at vi har løst vores opgaver i denne region.
Del: