Utopippi. I Svend Åge Madsens nye mindst tresporede roman sammensværger skrønerne sig veloplagt om at fortælle en bedre verden frem.

Hypersocial udistance

Omsider kan Svend Åge Madsen-anmelderen, der også er Madsen-fan og Madsen-nørd – og ingen Madsen-anmelder har lov til ikke at være både og – undgå at føle sig forpligtet til at bruge kostbar arbejdstid og spalteplads på at demonstrere sin Madsen-ekspertise ved at udpinde den nye bogs links til tidligere Madsen-værker og disse værkers delte Madsen-slægtstræer og -kosmologier. I sin nye ærke-Madsenske roman, Fremtidsspejl, gør Madsen simpelthen arbejdet selv og ekspliciterer værkhenvisningerne i deciderede fodnoter, frem til side 45, og derpå »slutnoter« placeret til sidst i bogen og nummereret 1-78.

Noterne synes forfattet af forfatteren og Madsen-alter egoet Mithya (= myte/fortælling/skrøne på sanskit) Asgersen/Allansen, jegfortæller i det andet af bogens tre spor, men ikke forbeholdt kapitlerne i det spor, hvilket betyder, at det samlede manuskript har været i Mithyas redaktionelle hænder, før det udkom som en roman af Svend Åge Madsen. Her er en typisk notesætning cirka midtvejs – i brødteksten, et kapitel i det tredje spor om psykologen Anett Asser, står der: