Da den tanzaniske forfatter Abdulrazak Gurnah sidste år fik Nobelprisen i litteratur, følte jeg, at han havde fortjent prisen, men fik den af de forkerte grunde.

Medlemmerne af Det Svenske Akademi betonede, at han havde fået prisen for »sin kompromisløse og indlevede skildring af koloniseringens virkning og flygtninges skæbne i afgrunden mellem kulturer og kontinenter«.