Pixeleret. Hvad gør det ved os, at vi oplever og filtrerer virkeligheden gennem digitale medier? Det har digtere og visuelle kunstnere undersøgt i årevis. Men romankunsten halter voldsomt bagefter.
Hvor er alle internetromanerne?
Denne sommer er det elleve år siden, Apple og LG Electronics introducerede de første touchscreen smartphones og for evigt forvandlede internettet fra en stationær computerteknologi til en allestedsnærværende del af hverdagslivet. Sjældent har en teknologi på så kort tid, og så radikalt, forandret måden, vi mennesker arbejder, kommunikerer, læser, handler, rejser og elsker på. I foråret kunne Gallup berette, at danske unge i gennemsnit bruger to timer og 11 minutter om dagen på telefonen. Og ifølge analyseinstituttet Nielsen vier den gennemsnitlige amerikaner ti daglige timer til skærmtid af den ene eller anden art. Det moderne liv er, kort sagt, et liv oplevet gennem pixels.
I poesiens verden har digtere siden 1990erne undersøgt, hvordan digitale teknologier kan bøje sprogets former. Og i kunstverdenen har mange af de seneste års mest indflydelsesrige kunstnere – Cao Fei, Hito Steyerl, Jon Rafman og Ryan Trecartin, for bare at nævne nogle få – undersøgt, hvordan internettet forandrer og strukturerer vores liv og relationer.
Del: