For nylig løb jeg ind i den norske forfatter Tomas Espedal. »Du lever fremdeles,« konstaterede han, og jeg bekræftede. Så fortalte jeg for god ordens skyld, at jeg netop havde modtaget hans nye bog til anmeldelse.

»Ved du,« sagde han så, »at det er den første selvbiografi af en forfatter i norsk litteraturs historie?«