Overskriften på Anna Raaby Ravns reportage fra Det Danske Akademis temamøde om litteratur og politik, »Hvem skriver om transportpolitik?«, i sidste uges Bøger var hentet fra en ung studerendes spørgsmål til panelet:

»I taler meget om køn, racisme og identitet. Jeg studerer forvaltning på RUC, jeg vil gerne være embedsmand, og jeg vil gerne vide, hvor fordelingspolitikken er henne? Hvem skriver om transportpolitik? Hvorfor er der ingen, der skriver om det?«