Vidnesbyrd. Når de døde bliver glemt af de levende, forsvinder de for evigt. Nordisk Råds litteraturpris går til svenskeren Joanna Rubin Dranger for hendes genrebrydende personlige tegneserie om jødeforfølgelse – og om at bryde tavsheden og sætte ord på traumet.

Husket til live

OSLO – Tågesløret forsvinder langsomt, i takt med at flyet igen nærmer sig fast grund. Et snedækket landskab toner frem. Pletter af grantræer. Hvidklædte bølgedale. Elve, der snirkler sig gennem det hele. Tænk sig, at man på lidt over en time kan rejse fra regn og efterår i København til et ægte vinterlandskab.

Norges hovedstad, denne forunderlige by, som ingen angiveligt forlader uden at få mærker af den, er vært for uddelingen af Nordisk Råds i alt fem priser. Den største af dem, litteraturprisen, er siden 1962 blevet givet til et værk, som »sprænger grænser og udvider litterære horisonter«, så vi i Norden kan få større interesse for hinandens litteratur og sprog samt »det nordiske kulturfællesskab«.

ssre
(født 1993) er uddannet i Journalistik og Dansk fra Roskilde Universitet og skriver om mennesker, især hvordan skønlitteratur kan kaste lys over os.