Sorgthriller. Dan T. Sehlbergs Det brændende brev finder trods gode momenter aldrig balancen mellem lækker thriller og sorglitteratur.

Højt at flyve

Dan T. Sehlberg: Det brændende brev. Oversat fra svensk efter »Brända brev« af Karsten Nielsen. 360 sider. 249,95 kr. Rosinante.

Tab og sorg og personlige erfaringer med det har været et stort tema i litteraturen de senere år. For eksempel Naja Marie Aidts ubærligt smukke Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage om tabet af sønnen Carl eller svenske Tom Malmquists I hvert øjeblik er vi stadig i live, som han skrev, efter at hans kone døde under sin barsel.