Friløber. Den nordiske fodboldfiktion er rig på mandekriser, drenget empowerment, kidnapninger og surrealistisk ironi.
Hjørnespark gennem sjælens hoveddør
Hvad vi skriver om, når vi skriver om idræt, afhænger af sportsgrenen. For mens cykellitteraturen, både den fiktive og sagprosaen, helst tegner et billede af det exceptionelle menneskes voldsomme følelser og aftryk i en lille, afgrænset verden (bjerget, for eksempel), så ser fodboldlitteraturen på det lille menneske i en stor, uoverskuelig verden.
I fortællingerne om cykelsport og andre individuelle sportsgrene som tennis, løb og boksning skabes et emblematisk, ahistorisk drama rundt om Mennesket i ensom ental. Sådan er det ikke med fodbolden, der oftest holder ikke bare en kattelem, men en ladeport åben til det omgivende samfund. Der er jo alligevel så mange på banen samtidig.
Del: