Anmeldelse. Jorden drejer i forskruet tempo, når man er i puberteten, og de voksne har selv fortrængt det svære.
Hjernespind og tankemylder
Kåd, forelsket og stor i slaget eller klodset, kejtet og akavet. Puberteten pendler mellem det bedste og det værste, og stemningen kan vende på et splitsekund. Kroppen, følelserne og relationerne forandrer sig, og jorden drejer i forskruet tempo. De voksne, som skulle hjælpe, har selv fortrængt det svære.
Ungdomslitteraturens raison d’etre er at udlægge det udfordrende ungdomsliv til gavn for de unge, så de møder genkendelse og måske bliver trøstet af andres fiktive erfaringer. Fortællinger for unge viser ofte grænseoverskridende adfærd, og misbrug, vold, manipulation, sygdom og død er en fast del af genren. Man kan godt blive mistrøstig over det dystre samfundsportræt, men man kan også varme sig ved, at så slem er virkeligheden for det meste ikke. Fiktionen dyrker bevidst de chokerende effekter: sadisme, gruppesex og mord er trods alt noget, de fleste bare læser om.
Del: