Heltinde i egen suppe

Det er efterhånden en fortærsket trope i fiktionen, at når verden går under, optræder håbet om en ny civilisation i skikkelse af et uskyldsrent barn. Der går en lige linje fra Moses i kurven til sønnen i Cormac McCarthys The Road, lille Enola i 90er-blockbusteren Waterworld og baby Judith på slæb gennem samtlige sæsoner af The Walking Dead. Og her midt i klimaforandringerne, hvor børn og unge i stigende grad beskriver fremtiden som en byrde, de pålægges i kraft af deres ungdom, er klicheen for alvor begyndt at irritere mig. Jeg savner fortællinger om modent håb.

Blandt andet derfor slår Leonora Carringtons Hørerøret fra 1960erne mig som en roman lige til tiden. Her kan man nemlig møde 92-årige Marian Leatherby: halvdøv kattedame, chokoladekiksgnaskende gralsridder og måske en af litteraturens sjoveste apokalypseoverlevere.