Egeninteresser. Når de kreative eliter støder ind i en krise, bliver de woke. Ikke for at hjælpe de undertrykte, men for at beskytte sig selv.
Hellere lille og woke
Striden om »woke« – altså det selverklærede forsøg på at gøre verden mere retfærdig ved at fokusere på køn, race, seksualitet med mere – har været et centralt emne, især i amerikansk politik, det seneste tiår. Især efter at Joe Bidens præsidentskab gjorde en række såkaldt woke politikker til lovgivning, herunder mere eller mindre indirekte racekvoter i ansættelser. Og nu med Donald Trumps tilbagerulning af disse politikker.
Sociologen Musa al-Gharbis store bog We Have Never Been Woke graver et spadestik dybere end de politiske skænderier og er en stærk kandidat til en nyklassiker med sin analyse af den aktuelle akademiske elite. Al-Gharbi er tidligere katolik og ateist, nu muslim. Han er interesseret i, hvor woke kommer fra, og hvorfor bølgen har været så stærk i de symbolbehandlende, venstreorienterede klasser i USA.
Del: